Tillykke med de 100 år

Efter et større puslespil for at få tage billedet af et kæmpestort menneskeligt flag, fyldtes SEE Arena endnu en gang lørdag formiddag.
D
er var lagt op til et brag af et fødselsdagsshow, da tv-værten Camilla Ottesen åbnede ballet med en fødselsdagshilsen. Det blev et show med hilsner fra tidligere og nuværende spejdere. Vejrværten Michael Jarnvig huskede os på, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Erhvervslederen Lars Kolind fremhævede KFUM-Spejderne som os, der skal være med til at træne fremtidens ledere, så de kan være med til at gøre en forskel. Superspejderen B.S. Christiansen bad os hænge på herude og give den en skalle.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der er på besøg på SEE20:10, gav personligt en fødselsdagshilsen. Han takkede for alle de oplevelser, han har haft i den grønne skjorte og betegnede KFUM-Spejderne som en bevægelse i evig udvikling.
Lars Kjeld Jensen, KFUM-Spejdernes hovedbestyrelsesformand, ønskede også alle tillykke med fødselsdagen og så frem til at bære KFUM-Spejderne ind i fremtiden.
Showet indeholdt også et tilbageblik på, hvordan spejderuniformen har set ud og hvilke aktiviteter, der blev udøvet tilbage i 1910, da KFUM-Spejderne opstod, samt en afklaring på, hvad bl.a. fedtfælder, mug, rovere, og knofedt egentlig betyder. En oversættelse til dem der ikke taler i spejderbegreber.
Og som det hører sig til til en 100 år fødselsdagsfest, var der naturligvis også fødselsdagssang, blev råbt hurra og skudt kanoner af.
Fotograf: Anders Kongsted


