Mobilopladning
Dette kommer til at foregå umiddelbart i nærheden af Kulturhuset. Det vil komme til at koste 5 kr., som vi lader gå videre til et velgørende forhold.
Mobilerne opbevares aflåst. Der vil blive åbnet for indlevering/udlevering af mobiler på 4-5 tidspunkter i løbet af dagen.
Der er døgnåben netcafe i Kulturhuset, men for dem der gerne vil have deres egen bærbare Computer med, kan få denne opladet i en lukket opladetstation ved siden af Kulturhuset.
For at få sin bærbare ladet op skal man gøre en enkelt ting hjemmefra:
Lav en label med Gruppenummer, Gruppenavn og Distrikt og sæt den på den Bærbare. Ved afhentning skal man oplyse de 3 ting for at få sin Computer udleveret. Der skal kvitteres for aflevereing OG afhentning.
Der vil være åbent 3 gange i døgnet for PC-opladning. Man afleverer når der er åbent og afhenter igen ved næste åbning.
Der er åbent i ladestationen:
Kl. 08:00-09:00
Kl. 15:00-16:00
Kl. 22:00-23:00
I netcafeen vil der være 8 Pc'ere - De 3 af dem må udelukkende bruges til madbestilling (dette kan rettes efter behov)
Der kan IKKE printes i netcafeen, men medbringer man en USB-nøgle, kan man gemme det man gerne vil have udskrevet og gå ned på See2010 - Lejrtorvet hvor Mediecentret ligger og her kan man få udskrevet det man ønsker.
Ansvar og erstatning for mobiler og bærbare computere
Der ydes ikke erstatning for mobiler eller bærbare der bliver beskadiget under lejren. Heller ikke i forbindelse med opladning. Eltavlerne i forbindelse med opladning vil blive konstrueret sådan at der IKKE kan komme fejlstrøm i forbindelse ved opladning.
Det er derfor 100% på eget ansvar at medbringe, bruge og oplade mobiler under hele SEE2010.


