SEE 20:10 er også en lejr for IKKE-spejdere
Korpslejrudvalget og international patrulje har et stort ønske om, at give andre ikke-spejdere mulighed for at opleve SEE 20:10. Derfor er herboende to-sprogede børn også meget velkomne til at deltage. Der er allerede tilmeldt en gruppe congolesiske børn fra Skive, og vi håber at endnu flere nydanskere har lyst til at være med. Formålet med dette tiltag er dobbelt:
-
At give nogle herboende tosprogede mulighed for at opleve spejderlivet på en Korpslejr
-
At give KFUM-Spejderne en mulighed for at møde disse børn og unge og derved lære noget om deres hjemlands traditioner, lege og sange.
Inden lejren vil børnene deltage på et spejderkursus – en light udgave af et Roland 1 kursus, så de er rustet til en uge på korpslejr.
Kender du nogen fra målgruppen som har lyst til at deltage, så skriv til Johanne Skovgaard Larsen på jsl(at)ucsyd.dk


