Aktiviteter på SEE
Aktiviteterne på SEE 20:10 skiller sig ud i forhold til aktiviteterne på de tidligere korpslejre. Men det gør det måske bare endnu mere spændende at være på aktivitet til sommer. Vi har sat 3 store nye tiltag ind.
Mega-aktiviteter
Patruljeture
CheckIn.
Læs mere om alle aktiviteterne her på siden.
Patruljeture og Mega aktiviteter skal prioriteres sammen med jeres tilmelding senest 21. april
CheckIN aktiviteter
På Sct. Georgs Plads mødes vi 4 aftner fra 19.00 – 21.30, hvor der vil være et væld af aktiviteter af enhver art – sjove, udfordrende, spændende, sociale, kreative, internationale osv.
CheckIN er et tilbud til alle spejdere – alene, med sin patrulje eller med nye venner – at prøve mange forskellige små aktiviteter. Det kunne fx være at Wipe-Out på stadion, fjolle rundt i et telt fyldt med bolde, møde internationale spejdere, geocache eller lære noget, som du kan optræde med på Spejderkulturnatten fredag aften.
Det er helt uden tilmelding, så det er bare at møde op. Det foregår søndag, mandag, onsdag og torsdag aften.


