Klokken ringer ud

Den "sidste time" i Lederhøjskolen er blevet afholdt og alle de gode ideer, der er kommet i løbet af dagene kan ses på ferniseringen. Tilbage står kun at finsortere ideerne og dokumentere det i et mere samlet format.

Der er heldigvis mange, der har udtrykt sig positivt om Lederhøjskolen og mener de har fået et udbytte, der kan bruge praktisk hjemme i gruppen. Der har også være udtrykt ønske om at se konceptet på f.eks. DUD eller Linien Ud, såvel som en opfordring til også at afholde konceptet på Åben Odde.

Præsentationen af generationerne og hovedpunkterne fra frafaldsundersøgelsen kan som lovet hentes her.

Mange tak til de mange deltagere, vi endte med at have 250 leder igennem.

Jesper Oehlensläger, Tom Kønig og Kim Frei, Lederhøjskolen.

Vejret stopper Lederhøjskolen

Universets kulturhus er midlertidigt omdannet til bagage central, hvor spejdernes mange våde soveposer indleveres og køres til tørring. Mange ledere har også travlt med at ordne spejdernes bagage.

Derfor har vi aflyst dagens Lederhøjskole, men inviterer alle fra Globen og Universet til at komme til fredagens Lederhøjskole, der foregår i Symfoniens kulturhus.

Vi håber rigtigt mange vil dukke op!

Første og anden Lederhøjskole afholdt

Luppen blev mandag samlingsstedet for 130 glade ledere, der ville høre om generationer, hvad børn synes om spejderarbejdet og være med til at komme med ideer, der kan gøre spejderarbejdet endnu bedre.

I Dråben var vi ca 70 ledere og debatten gik lystigt. Vi håber virkeligt at der kommer megen debat nede på lejrpladserne.

Husk at det stadig er muligt at deltage. Du kan se nedenfor, hvor og hvornår.

Resultatet af anstrengelserne er på vores fernisering.

Tag på lederhøjskole



De er 6-14 år gamle i dag – og om 10-20 år er det dem, der er lederne i spejderarbejdet. Men hvem er de? Hvad vil de? Hvad ”tænder” de på? – og hvad skal vi gøre for, at de får lyst til at forandre og udvikle spejderarbejdet?
Sammen skal vi udvikle tanker om indhold, metode og iscenesættelse af fremtidens spejderarbejde – og vi skal tale om hvad kvalitet er og hvad det betyder for dig som leder, for din enhed, for gruppen, for forældrene – og selvfølgelig for spejderne.
 
Vær med til at starte udviklingen til i morgen allerede i dag! Deltag i Lederhøjskolen SEE 20:10
 
Lederhøjskolen SEE 20:10 er et tilbud til dig som leder, netop når dine spejdere er på patruljedøgn. Om formiddagen inden dine spejdere vender hjem, holder vi Lederhøjskolen i et kulturhus nær dig. Du skal kun deltage en af dagene - men er velkommen de øvrige. 
 
Mandag i Luppens kulturhus
Tirsdag i Dråbens kulturhus
Torsdag i Universets kulturhus
Fredag i Symfoniens kulturhus


Vi starter kl 9:00 og slutter kl 11:30.

Bookmark and Share