FARS DRENG

I Luppen mandag 26/7 kl. 20-21.15

HVAD STILLER MAN OP, NÅR ENS
KÆRESTE PLUDSELIG HÆVDER, AT
HUN ER BLEVET GRAVID MED GUD?

Beretningen er den gammelkendte,
"the greatest story ever told", men denne gang
skildret fra en helt ny og ukendt synsvinkel.
Fortælleren er selve drengens "papfar",
tømrermester Josef i Nazareth.

Josef ønskede mest af alt at leve en stille og fredelig
håndværkertilværelse men blev pludselig og ganske
uforvarende hvirvlet ind i den række af skelsættende
hændelser, som markerer starten på vores tidsregning.
Han konstaterer med forundring, hvordan hele vores
forestilling om "Den hellige Jomfru" har holdt ham uden
for historien. (Der er fx ikke mange, der lovsynger jomfru Josef…)

Nu giver "TEATRET" endelig tømrermesteren mulighed for at komme til orde....

Som kronvidne til begivenhederne er det Josef magtpåliggende at gøre opmærksom på et par tvivlsomme tolkninger og oversete detaljer i forhold
til den autoriserede udlægning af teksten.

Han ønsker desuden at delagtiggøre os i, hvilke fordringer hans ungdommelige forelskelse afstedkom, og hvilke uoverskuelige dilemmaer hans stedfaderlige
rolle stillede ham overfor.

Hvordan forvalter en jævn håndværker i det hele taget sin tvivl, sin jordiske kærlighed og sin lægmandsopfattelse af, hvad der er ret og rimeligt over for
en kone og et barn, for hvem troen tilsyneladende kan flytte bjerge?

Medvirkende: Hans Rønne  (www.teatret.dk )
Forfatter: John Dowie (Jesus my boy)
Oversættelse: Irene Hagerup
Forlag: Nordiska Strakosch
Instruktørkonsulenter: Stine Schröder Jensen og Claus Mandøe
Scenografi og kostume: Gitte Baastrup

Varighed: 75 minutter

Bookmark and Share

Plakaten for arrangementet: