Kulturnatten, fredag d 30. juli
Ingen by uden en kulturnat – og SEE 20:10 er ingen undtagelse.
Spejderkulturnatten fredag aften mellem kl. 20.00 og kl. 01.00 bliver det helt store spejder-kulturelle ta’-selv-bord. Her vil være skøre og sjove aktiviteter for enhver smag. Der vil være liv i alle lejrens kulturinstitutioner, så hvad enten du er til film, til museumsbesøg, til rockgudstjeneste, til koncerter, til cirkuscabaret, til teater, til sport eller til gourmetmad på bål, så er mulighederne der.
Spejderkulturnatten er også den aften, hvor vi inviterer Skives borgere til at komme ud og se, hvad en spejderlejr anno 2010 også kan være.
På underlejrtorvene vil der foregå aktiviteter, som på den ene eller anden måde knytter sig til underlejrtorvets navn og kulturhusets navn. Her bliver tale om rigtig mange og meget alsidige aktiviteter.
Storm P maskiner, strategispil, svævebane, svingkarrusel, fotojagt, rodeo, øksekast, historiefortælling, smykker og tasker af genbrugsmaterialer, cykelringridning, naturkunst, geocatching, menneskelig tegnemaskine, kemiforsøg og vægmaleri - blot for at nævne et lille udsnit.
Spejderkulturnatten er også…
• Koncerter på SEE Arena med to af de p.t. mest hotte, danske, unge navne – nemlig Fallulah og The Dreams
• Lederrevy, koncerter, sang og musik m.v. i Kulturhusene
• Film i Biografen
• Turneringer på Stadion
• Rockgudstjeneste i Sct. Georgs Kirke
• Udstilling i Museet
• Medina-shopping i Moskeen
• Jam-aften og nyt fra spilverdenen i drop:in
• Gang i hele området omkring Check Point – med bl.a. stort finaleshow i Talent
20:10 på Ungescenen og blus på i CHECKin aktiviteterne og Spejderloungen


